Priser

Priser

Klinikken har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Du kan booke direkte — uden henvisning fra din læge.

Har du en privat sundhedsforsikring, kan den muligvis dække hele eller dele af udgiften. 

Kontakt dit forsikringsselskab for at afklare dette inden opstart.

Grundudredning



Online 90 min

5.000 KR

Grundudredningen er en grundig psykiatrisk samtale, hvor din livs- og sygdomshistorie samt aktuelle situation afdækkes. Vi afdækker om din primære problematik er en angstlidelse. Er det tilfældet, tilbyder jeg et videre terapiforløb. Er det ikke tilfældet, udarbejder jeg et kort notat til din egen læge med henblik på henvisning til videre udredning og behandling.

Udredning af specifikke tilstande



Online 90 min

5.000 KR

Peger grundudredningen på en psykiatrisk lidelse andet end angst og depression, som kræver yderligere udredning for at stille en endelig diagnose, kan dette tilbydes.

Det gælder for skizofreni og andre psykotiske lidelser, bipolar affektiv sindslidelse, ADHD, autisme og personlighedsforstyrrelse. Behandling tilbydes ikke for disse tilstande. Forløbet afsluttes med en vejledning om opfølgning i relevant instans.

Psykoterapi

Online 45 min

1.400 KR

Behandling af angst tilstande ved hjælp af Kognitiv Adfærdsterapi

Muligheder for tilskud: 


Sygesikringsgruppe 1

De fleste borgere i Danmark er i sygesikringsgruppe 1.

·       Du er tilmeldt en fast praktiserende læge.

·       Du skal have henvisning fra din læge for at komme til en speciallæge (med overenskomst/ydernummer), fysioterapeut, fodterapeut eller psykolog.

·       Hvis du vælger en speciallæge uden overenskomst med sygesikringen, skal du selv betale hele beløbet.


Sygesikringsgruppe 2

Hvis du vælger at skifte til sygesikringsgruppe 2, er du ikke tilmeldt en fast læge.

Vigtigt at vide

·       Du betaler selv for besøg hos praktiserende læge, lægevagt, blodprøver og medicinbestillinger (typisk 100–300 kr. pr. gang).

·       Sygehusbehandling er fortsat gratis.

·       Børn under 15 år følger som udgangspunkt forældrenes valg af læge og sikringsgruppe.

·       Du kan frit henvende dig til alle praktiserende læger og speciallæger uden henvisning, men du skal fortsat bruge henvisning til fysioterapeut, fodterapeut og psykolog.

·       Du får tilskud fra regionen svarende til det, en patient i gruppe 1 modtager for samme behandling.


Refusion og betaling

·       Du betaler selv efter hver konsultation og kan derefter ansøge om refusion hos Borgerservice i din bopælskommune.

·       Du skal indsende original regning og dokumentation for betaling elektronisk eller pr. post til Borgerservice, Att: Sygesikringsgruppe 2 – refusion og afregning.

·       Sagsbehandlingstiden er normalt 1–2 uger, hvorefter beløbet indsættes på din NemKonto.

·       Takstkortet viser, hvor stort tilskud du får refunderet for hver konsultation.


Sådan skifter du gruppe

·       Skift sker via borger.dk eller ved personlig henvendelse til Borgerservice.

·       Ændringen træder i kraft 14 dage efter, kommunen har modtaget din anmodning.

·       Du får et nyt sundhedskort efter gruppeskiftet.

·       Du kan skifte tilbage til gruppe 1 efter ét år.

·       Skiftet skal være trådt i kraft inden første konsultation hos speciallæge, for at du kan få refusion.


Private sundhedsforsikringer og Sygesikringen Danmark

·       Nogle sundhedsforsikringer (arbejdsgiver eller privat) dækker behandling hos speciallæge i psykiatri – undersøg det hos dit forsikringsselskab.

·       Er du medlem af Sygesikringen Danmark, gruppe 2, kan du få et mindre tilskud til psykiatrisk behandling.


Afbud og betaling

·       Afbud skal meldes senest dagen før den planlagte tid (via kontaktformular eller e-mail).
Ved senere afbud eller udeblivelse opkræves fuld betaling for konsultationen.

·       Betaling sker efter hver konsultation via MobilePay eller bankoverførsel.