Om klinikken

Klinik for psykoterapi ved psykiater Jacob Lawaetz er en privat speciallægepraksis uden overenskomst med den offentlige sygesikring. Jeg tilbyder psykoterapeutisk behandling af angstlidelser hos personer over 18 år inden for retningen Kognitiv Adfærdsterapi, samt supplerende medicinsk behandling når dette vurderes nødvendigt og ønskes. Behandling af øvrige psykiatriske tilstande tilbydes ikke.

Alle konsultationer foregår online – tilgængeligt og fleksibelt.

 

Om mig

Speciallæge i psykiatri og specialist i Kognitiv Adfærdsterapi (godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab).

Jeg er uddannet læge fra Københavns Universitet i 2015 og har siden arbejdet i psykiatrien i Region Sjælland og Region Hovedstaden. I 2022 blev jeg færdig som speciallæge i psykiatri og i 2024 specialist i Kognitiv Adfærdsterapi.

Jeg har udført terapi individuelt og i gruppe inden for alle angstlidelser — panikangst, generaliseret angst, PTSD, OCD og social fobi — og har stået for uddannelse og supervision af yngre kolleger.

Fra februar 2026 driver jeg egen privat online klinik.

Medlem af Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab