Situation
Vi vælger en konkret situation, hvor angsten viser sig tydeligt.
Kroppens alarmsystem reagerer før vi er klar over det.
Vi har alle et område i hjernen, amygdala (græsk for “mandel”), som sammen med andre hjerneområder skal sikre vores overlevelse. Hører vi for eksempel en høj motorlyd bag os på vejen, springer vi instinktivt til siden, før vi når at tænke. Amygdala reagerer hurtigere end vores bevidsthed og beskytter os derved mod fare.
Når man udvikler angst, sker det som en “fejlinstallation” i amygdala. Kroppen bringes i alarmberedskab, selv om der ikke er reel fare, eller faren er langt mindre, end den opleves.
Den oplevede fare føles overbevisende. Derfor bliver undgåelse ofte den naturlige reaktion — men den kortvarige lettelse med undgåelse medfører, er samtidig med til at fastholde angsten.
Læs mere om undgåelse og aflæring
Når angsten tager fat, bliver det vanskeligere at bruge fornuften og anskue situationen rationelt. Man begynder typisk at undgå de situationer, der udløser angsten. Det dæmper angsten her og nu, men bekræfter samtidig, at der er noget galt, og over tid kan angsten vokse.
Det er ikke altid nok at fortælle sig selv, at “det er ikke farligt”. For at ændre reaktionsmønstret må man udsætte sig for de angstprovokerende situationer og blive i dem, indtil angsten naturligt falder. På den måde kan hjernen gradvist aflære, at situationen er farlig.
Fra konkrete situationer til mere hjælpsomme handlinger.
Vi tager udgangspunkt i konkrete situationer, som fremkalder angst. Sammen identificerer vi de tanker og fejltolkninger, der ligger bag, og omstrukturerer dem til mere realistiske og hjælpsomme alternative tanker.
Tolkning
Vi undersøger de tanker og fejltolkninger, som får situationen til at opleves farligere, end den er.
Handling
Vi bruger alternative tanker som støtte til at gennemføre strukturerede adfærdsøvelser.
Angst i metroen som eksempel
Forskellen ligger i, om man blot holder situationen ud (eksponering), eller aktivt sætter rammerne for at arbejde med angsten og bliver i situationen til angsten er dalet (adfærdsøvelse). Adfærdsøvelser, og ikke eksponering, er det som nedbringer angsten.
Kom igennem turen
Man tager metroen de stop, man skal, måske med blikket i telefonen eller musik i ørerne for at kunne være i det (sikkerhedsadfærd).
Angsten får sidste ord - eksponering
Man stiger af så snart destinationen er nået, og angsten er lige så stærk som ved indstigning (eksponering).
Bliv til angsten falder - adfærdsøvelse
Man bliver i metroen, til angsten er dæmpet væsentligt, og bruger de alternative tanker som støtte undervejs (adfærdsøvelse).
Er du i tvivl, om behandlingen passer til dig?
Skriv til mig, så kontakter jeg dig, eller ring direkte.
Behandlingen er aktiv — også mellem samtalerne.
Sessioner
Behandlingen foregår som individuelle sessioner på 45 minutter, som udgangspunkt én gang ugentligt.
Arbejdet hjemme
Det forventes, at du arbejder med adfærdsøvelser cirka en time dagligt gennem hele forløbet.
Før opstart
Jeg anbefaler bogen Uden Angst af Frederik Dirks Gottlieb og Sebastian Swane som introduktion til de principper, vi arbejder ud fra.
Tilgang
Terapien er meget handlings- og adfærdsorienteret. Det er vigtigt at være indstillet på dette for at få det fulde udbytte af forløbet.
Tavshedspligt og journalføring.
Som autoriseret sundhedsperson har jeg tavshedspligt. Alt, hvad der tales om, behandles fortroligt, og der føres journal i et krypteret system, som overholder gældende databeskyttelsesregler (GDPR).
Tavshedspligten kan kun brydes i særlige tilfælde, for eksempel hvis en patient vurderes at være til alvorlig fare for sig selv eller andre, som ved akut selvmordsrisiko, eller hvis der er grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for omsorgssvigt.
Læs privatlivspolitikken →