Kognitiv adfærdsterapi til behandling af angst
Jeg er speciallæge i psykiatri samt specialist i Kognitiv Adfærdsterapi (godkendt af Dansk Psykiatrisk Selskab). Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) er en evidensbaseret psykoterapeutisk metode, som er særligt velegnet til behandling af angst.
Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) er en evidensbaseret psykoterapeutisk metode, som blandt andet er særligt velegnet til behandling af angst.
Hvad er angst og hvordan behandles det?
Vi er alle udstyret med et center i hjernen, hvis opgave er at sikre vores overlevelse. Dette center kaldes amygdala (fra græsk og betyder ’mandel’).
Hører vi for eksempel en høj motorlyd bag os på vejen, springer vi instinktivt til siden, før vi når at tænke. Amygdala reagerer hurtigere end vores bevidsthed – og beskytter os derved mod fare.
Når man udvikler angst, er der sket en slags “fejlinstallation” i amygdala, som derfor aktiverer kroppen og bringer os i alarmberedskab, selvom der ikke er reel fare, eller at faren er langt mindre, end vi oplever den som.
Følelsen af angst er stærk og overbevisende, og når angsten tager fat nedsættes vores evnen til at bruge vores fornuft og anskue situationen rationelt.
Typisk begynder vi at undgå de situationer, som udløser angsten.
Det giver en kortvarig lettelse, fordi undgåelse dæmper angsten her og nu – men undgåelse bekræfter at der er noget galt og som tiden går, bliver angsten blot værre og værre.
Der er ingen direkte forbindelse i hjernen mellem de centre, der styrer vores fornuft, og amygdala. Derfor er det ikke nok at fortælle sig selv, at “det er ikke farligt”.
For at ændre reaktionsmønstret må man udsætte sig selv for de angstprovokerende situationer og blive i dem, indtil angsten naturligt falder. På den måde aflærer hjernen, at situationen er farlig – og man kan gradvist vende tilbage til et liv uden angst.
I terapien arbejder vi ud fra konkrete situationer, som fremkalder angst. Sammen identificerer vi de tanker og fejltolkninger, der ligger bag, og omstrukturerer dem til mere realistiske og hjælpsomme alternative tanker, som du kan støtte dig til, når angsten melder sig. Målet er at dette arbejde skal gøre dig i stand til at gennemføre de adfærdsøvelser, som er hjørnestenen i behandlingen.
Mange med angst kender til eksponering. Man gør det man er bange for og forsøger at komme væk så snart man kan. Er man f.eks. bange for at køre metro, men samtidig nødt til det pga. arbejde, kører man de stop man skal i metroen, måske med blikket stift rettet mod telefonen eller med musik i ørene for at kunne være i det, og når man stiger af, er man lige så angst som da man trådte ind i metroen.
Adfærdsøvelser er, til forskel fra eksponering, øvelser hvor man tager styringen og sætter rammerne for arbejdet med den angstfulde situation. Man udløser angsten, og bliver i øvelsen indtil angsten er dæmpet væsentligt. Er man f.eks. bange for at køre metro, bliver man i metroen indtil angsten daler, frem for at gå ud når man er nået frem til sin måldestination. De alternative tanker hjælper en igennem.
Terapien foregår som individuelle sessioner af 45 minutter, én gang ugentligt. Derudover forventes det, at du arbejder med adfærdsøvelser en time dagligt gennem hele forløbet. Terapien er således meget handlings- og adfærdsorienteret – og det er vigtigt at være indstillet på dette for at få det fulde udbytte af terapien.
Før opstart anbefaler jeg, at du læser bogen Uden Angst af Frederik Dirks Gottlieb og Sebastian Swane. Den giver en god introduktion til de principper, vi arbejder ud fra i terapien. Bogen kan købes som fysisk bog, e-bog eller lydbog.
Som autoriseret sundhedsperson har jeg tavshedspligt. Det betyder, at alt, hvad vi taler om, behandles fortroligt, og at jeg fører journal i et krypteret system, som overholder kravene til gældende GDPR-regler.
Det eneste tidspunkt hvor jeg er forpligtet til at bryde min tavshedspligt er i situationer hvor patienter vurderes til nærliggende fare for sig selv eller andre (f.eks. ved selvmordsrisiko), eller hvis jeg får mistanke om, at et mindreårigt barn udsættes for omsorgssvigt.